Fortrolige, forandrende samtaler i professionelle rammer

Det kan jeg hjælpe dig med

Det er ikke altid, at du har en klar fornemmelse af, hvad problemet er, men oplever bare “at livet er svært”. Sammen kan vi blive klogere på, hvad dine behov, muligheder og begrænsninger er, og hvordan du kan tage de første skridt i retning af bedring og større livstilfredshed.

Individuel terapi

Ved en individuel samtale, er der afsat tid til dig og dine behov. Samtalen tager udgangspunkt i dine tanker, følelser, oplevelser, bekymringer, mål og drømme. Dette med henblik på, at hjælpe dig, med de problematikker, der fylder hos dig. Igennem et forløb vil du kunne opleve større klarhed over, hvad der er vigtigt for dig, hvilket gør det nemmere, at træffe valg, der understøtter et liv i harmoni med dine værdier.

Rådgivning til pårørende

Som pårørende kan man blive ramt af tvivl, håbløshed, skyldfølelse og afmagt. Via samtaler, der rummer disse følelser og den ambivalens, som man som pårørende kan blive ramt af, kan du få fornyet energi til at være i den, af og til svære position, som pårørende.

Fysisk samtale

På nuværende tidspunkt afholdes kun onlinesamtaler

Online samtale

Samtalen foregår via en krypteret forbindelse

Priser

Prisen for en samtale (50 min) er 1200 kr.
Afbudspolitik: Inden kl 12 dagen før, ellers tilskrives gebyr på 500 kr.

Cand. psych. aut. Annika Juul Gregersen

Psykolog Annika Juul Gregersen

Jeg arbejder med at hjælpe mennesker til større trivsel gennem terapeutiske samtaler.

Jeg har en efteruddannelse i mindfulnessbaseret interventioner, hvorfor jeg anvender disse i samtalen, når det skønnes relevant, fx i forbindelse med stress.

I mine samtaler med dig, har jeg et blik for, hvordan kultur, normer og livsvilkår påvirker din oplevelse af trivsel og dine handlemuligheder heri.

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns universitet i 2016, og autoriseret af psykolognævnet i 2019.

Jeg har haft terapeutiske samtaler med børn, unge og voksne gennem mit studie og senere arbejdsliv som pædagogisk psykologisk konsulent, samt som ansat i børne- og ungdomspsykiatrien.

Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og holder mine kompetencer ved lige via løbende supervision og kurser.

Annika Juul Gregersen | Copyright © 2024 | design dgain.dk